Den 4.8. kørte jeg med Finella til Sverige for at besøge Rufus. Jeg vidste godt at jeg nok var lidt for tidligt på den, men jeg er altid lidt bekymret for at “være for sent på den”. Ganske rigtigt … vi fik ikke en parring. Finella og Rufus var meget glade for hinanden og Rufus gjorde da også mange forsøg, men det lykkedes ikke. Ulla som har Rufus, har jeg nu kendt i mere end 12 år, og Ulla siger så “du kan jo også lade Finella blive, om du har lyst”. Det var jeg helt tryg ved. Finella virkede også helt tryg. Hun har med Ulla i køkken/alrum og når de andre hunde var inde, havde hun sit “eget værelse” under trappen. Ulla prøvede en gang mere ved spisetid, uden held. Hun skulle så lige lufte dem ved 22.30 tiden og ja …. så var der en succesfuld parring (som Ulla så klarede alene). Jeg kørte til Sverige igen næste eftermiddag. Finella blev naturligvis glad men hun virkede meget afslappet. Så lukkede vi dem lige sammen i haven og .. vupti. Én af de hurtigste parringer vi har haft. Ikke selve parringen, men optakten 🙂 Så hyggede Ulla og jeg med kage og kaffe, og nu er det bare at vente 9 uger. Uha – det er jo ikke det jeg er bedst til 😉