og der var gensidig sympati.

Når man skal parre sin tæve, følger man meget med i præcis hvornår de begynder at bløde, for man skal jo vide hvornår man skal parre. Se .. nu er Finullen jo helt sin egen 😉 for “normalt” (med de 3 andre vi har parret), så parrer vi på ca 12.-14. dagen, det skifter også lidt fra tæve til tæve. Jeg havde tænkt at bestille progesterontest til torsdag, vi skulle til Vellinge, så tæt på. Men … weekenden før, var der tegn på at Nulle meget gerne ville lade sig parre. Vi var da på 7. – 8. dagen … så mandag 1.8. (9. dagen) ringede jeg til dyrlægen og fik en tid kl 13. Meget kort fortalt så sagde dyrlægen “KØR!!!”. Hun var parat. Så … af sted af sted til Vellinge. Heldigvis kunne Rufus og Finella godt lide hinanden og i løbet af en lille time, havde vi en succesfuld parring. Tirsdag kom vi igen og da var Ulla og jeg ikke helt så hurtige som hundene, så vi måtte ligge på knæ bag en hæk, for det var her Rufus og Finella stod 🙂 Jo man får prøvet lidt som opdrætter. Dejligt at komme til Ulla og Lasse i Vellinge igen, som heldigvis var hjemme. Nu er det bare at vente og krydse fingre …